Nyt EU-system for klimakvoter

Publisert 25. oktober 2023

Hvad er EU's klimakvotesystem?

EU indfører et fælles system, der sætter et loft over, hvor mange CO2-ækvivalenter der må udledes pr. år inden for udvalgte sektorer. Systemet fungerer som et marked: virksomheder, der deltager, forvalter deres andel af et fælles kvoteregister, og prisen på udledning styres af udbud og efterspørgsel. Ordningen omfatter blandt andet energiforsyning, industri, luftfart og skibsfart, og skal bidrage til, at udledningsreduktioner sker der, hvor de er mest omkostningseffektive.

Gradvis indfasning frem mod 2026

Systemet indføres trinvis fra januar 2024 og skal være fuldt implementeret i 2026. For skibsfarten, som er central for Saltimports logistik, betyder det, at omkostninger til udledning gradvist bliver en del af driften.

Vi vil beskytte vores kunder mod overraskelser, derfor viderefakturerer vi eventuelle kvoteomkostninger uden tillæg.

Sådan arbejder Saltimport med omstillingen

Saltimport fragter store mængder salt ad søvejen og har derfor et bevidst forhold til sit eget klimaaftryk. Selskabet arbejder løbende med bedre kapacitetsudnyttelse og mere effektive sejlruter og undersøger desuden emissionsfrie alternativer for fremtiden.

  • Kvotesystemet indfases fra 2024 og er fuldt indført i 2026
  • Omfatter energiforsyning, industri, luftfart og skibsfart
  • Saltimport viderefakturerer kvoteomkostninger uden ekstra tillæg
  • Samarbejde med Viridis Bulk Carriers om ammoniakdrevne skibe til emissionsfri fragt

Mod nulemission i hele logistikkæden

Sammen med rederiet Viridis Bulk Carriers undersøger Saltimport mulighederne for at fragte salt over korte distancer med ammoniakdrevne skibe. Målet er et fragtnetværk uden udledning, og projektet er ét af flere skridt mod selskabets ambition om nulemission i alle led af logistikken.

Har du spørgsmål til, hvordan de nye regler påvirker din aftale med os? Kontakt gerne kundeservice.

Roy Longva, salgsansvarlig

Roy Longva

Salgschef Fiskeri og Akvakultur

Har du spørgsmål om salt?

Ring direkte, så tager vi en uforpligtende snak.