Hvad er svævestøv og vejstøv?
Svævestøv er partikler under 100 mikrometer i diameter. Til sammenligning er et hårstrå cirka 60-80 mikrometer tykt. Vejstøv opstår som en blanding af dækslid, bremsestøv, asfalt, sand og grus fra trafikken. Om vinteren er meget af det bundet af sne og fugt, men når vejene tørrer op om foråret, hvirvles partiklerne op igen af trafikken og vinden.
Hvorfor er det et problem?
De mindste partikler er små nok til at trænge ned i lungerne og op i blodet. Ifølge Folkehelseinstituttet kan langvarig eksponering påvirke luftveje, lunger og blodtryk. Ældre, gravide, børn og personer med luftvejsproblemer regnes for særligt udsatte grupper. Fra 1. januar 2022 blev kravene til luftkvalitet i Norge skærpet, så kommunerne skal sætte ind ved lavere forureningsniveauer end tidligere.
Et tørt forårsvejr er nok til, at støv, der har ligget bundet hele vinteren, pludselig bliver et luftkvalitetsproblem.
Sådan kan støv bindes
- Fejning og spuling af veje og anlægsområder
- Brug af et fugtbindende middel, som calciumchlorid, til at binde de sidste partikler
- Særligt relevant i byer og tætbebyggede områder med meget grusvej og trafik
Gælder også byggepladser
Krystallinsk silikastøv fra beton, mørtel og tegl kan blive sundhedsskadeligt, når det hvirvles op ved slibning, boring eller skæring. Også her er støvbinding og gode rutiner vigtige.
